RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

OL 2024 Special #7 - Optakt til kvindernes OL med Kasper Andersen

OL 2024 Special #7 - Optakt til kvindernes OL med Kasper Andersen

Podcast: Torsdag den 25. juli går det løs for de danske kvinder ved OL i Paris. I en tæt besat turnering med de tolv bedste hold i verden - og i en vanskelig indledende gruppe hvor Danmark bliver udfordret fra tidlig morgen til sen aften i Paris.

Vi tog på besøg på hos Kasper Andersen for at tale hele turneringen og de danske chancer igennem. Hvem er favoritter? Hvordan skal det danske hold spille? Og hvad bliver nøglerne i den stærkt besatte turnering?

AF THOMAS LADEGAARD

Den seneste VM-slutrunde i december gav os en række tætte kampe og dramaer i de afgørende kampe. Men inden da også en række ujævne opgør mellem nationer med stor styrkeforskel.

Sådan bliver det ikke til OL, hvor det franske hjemmehold er garanten for en uhyre tæt besat turnering, og hvor der bliver kamp fra første til sidste fløjt. Vi håndboldelskere kan se frem til tætte og seværdige opgør hele vejen igennem.

De danske kvinders program for gruppespillet er:

  • Torsdag den 25. juli klokken 9.00 - Danmark – Slovenien

  • Søndag den 28. juli klokken 16.00 - Danmark – Norge

  • Tirsdag den 30. juli klokken 21.00 - Danmark – Sverige

  • Torsdag den 1. august klokken 19.00 - Danmark – Tyskland

  • Lørdag den 3. august klokken 21.00 - Danmark – Sydkorea

Hvad er det for modstandere? Hvordan står Danmark? Og hvad bliver nøglerne for det danske hold? Alt det drøfter vi i denne samtale med Kasper Andersen.

Alle vores udsendelser på Mediano Håndbold er gratis. De kan lade sig gøre pga. vores gode samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest. Giv dem en tanke, hvis du har brug for kompetente finansielle partnere.

Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os, der hvor du normalt finder dine podcasts.

Fotos: Getty Images.

OL 2024 Special #8 - Optakt til herrernes OL og tips og tricks til managerspillet med Rasmus Boysen

OL 2024 Special #8 - Optakt til herrernes OL og tips og tricks til managerspillet med Rasmus Boysen

OL 2024 Special #4-6: Samtaler fra Scandic i Kastrup med kvindelandsholdet

OL 2024 Special #4-6: Samtaler fra Scandic i Kastrup med kvindelandsholdet